God Latin, Løgn og Lejrbålshistorier

^"Lead me in the right path, O Lord,
    or my enemies will conquer me.
Make your way plain for me to follow.

 Salme 5:8

En sen nat i sommers sad fem fyre foran en lejrbål i Sverige, de her fyre har kendt hinanden hele deres liv, de har fulgt hinanden, elsker hinanden som brødre og har været der for hinanden altid, drengene var engang en større flok, faktisk var de tolv, en bande, en gruppe af drenge der holdt sammen for enhver pris, dengang på Amager, for så mange år siden, da de lovede hinanden at altid være brødre, ikke af blodet, men af ånd, altid hjælpe hinanden, være der for hinanden, og aldrig lade noget komme mellem dem og deres venskab, ej heller damer,  da var de så naive på livet.

Drengene voksede op, blev unge, blev voksne, fik lærepladser, kørte på knallert, de fulgtes ad ind i værnepligten, blev uddannet, gik videre som professionelle soldater, og en del af dem kom ud og gøre det de følte var deres pligt, og da det hele var overstået, da røgen havde lagt sig, kom de hjem og fik de jobs, de blev gift, stiftede familier, blev skilt, og var ansvarlige samfundsborgere som det jo hedder.

Men den her nat, sad der tolv personer rundt om lejrbålet, de syv kun som gennemsigtige skygger, men de var der som de altid plejede at være, vi havde vænnet os til at de kom når vi mødtes, vi græd sammen, vi grinede af hinanden og fortalte sjove historier mens vi fik en tår over tørsten, de syv af os var tavse og blandede sig ikke i samtalen, de kiggede blot på os, nogle gange smilede de:

Danny døde i en motorcykel ulykke.
Christian blev dræbt af en sprit billist.
Steven druknede da han en nat svømmede ud fra kysten netop her hvor vi sad.
Jan blev skudt og dræbt da han sad fast i et stålhegn han prøvede at klatre over.
Janmo blev dræbt da han arbejde på kontrakt i Sydamerika.
LarsP blev forrådt af sit eget hjerte.
Karl sad en nat og græd, han blev overmandet af hans sorg, han var ensom og havde et knust hjerte, og et ødelagt sind, han led så frygteligt af posttraumatisk stress, efter at have tømt en flaske tequila, gik han i garagen og hængte sig, han havde skrevet en besked til os alle, og vi var på vej, dem af os, der ikke var udenlands, men vi kom for sent.

And all the roads we have to walk are winding
And all the lights that lead us there are blinding
There are many things that I would
Like to say to you
But I don't know how

Jeg kiggede over på Stevens ånd, han kiggede tilbage på mig og jeg synes jeg så en anelse af et smil,  hjemme har  jeg stadigt sedlen vi fandt om morgenen, jeg kan teksten udenad :


"Den nat jeg døde, var jeg på druk med drengene på vores årlige tur til Sverige, jeg endte ved solopgang, nede på en stor sten ved vandkanten, der sad jeg og kiggede ud over vandet og røg den sidste cigaret, jeg var fuld, temmelig meget endda, mit hjerte var knust, jeg tænkte på dig der sikkert lå i din seng, jeg håbede på at det var alene, jeg tænkte på dit ansigt, prøvede at kalde det frem, prøvede at mindes din duft, din huds blødhed, og vores mistede kærlighed, men jeg havde i lang tid tænkt over hvor meningsløst mit liv var, det er en smuk sommernat i Sveriges skærgård, solen kiggede frem i det fjerne, og jeg tænkte at nu skulle det være, jeg havde taget en beslutning, jeg rejste mig op, tog en sidste slurk af flasken, kastede cigaretten fra mig i det våde græs, den gik ud med at hvæs, og vadede ud i vandet, det var koldt og vækkede min hjerne, men jeg fortsatte. Da vandet lukkede sig over mit hoved, åndede jeg ud og trak vejret ind og mine lunger blev fyldt med vandet, dit ansigt stod nu lysende klart for mig, mens mørket lukkede sig over mig, du var det sidste jeg tænkte på"

Men en af de levende var også en sløret skikkelse, han var halvt død, halvt levende, et stykke af hans sjæl var væk, de andre drillede ham med at når man prøver at begå selvmord, så kommer man i helvede, det kan lyde barskt, men sådan er jargonen.

Vi talte om dengang vi var unge, alt imens en radio spillede sagte bag os, dengang da alt bare lykkedes, livet var en fest, og man troede på det gode i verden, den slags illusioner er der ingen af os der har mere, vi er blevet klogere, måske er vi egentligt blevet dummere?!, pludseligt mens vi talte, begyndte denne fyr som jeg omtaler ovenfor at tale, ikke til nogen bestemt, bare ud i luften, uden egentligt at tale med nogen, han fortalte en historie om en fyr der havde tabt altid på gulvet, hele hans liv lå som en stor udtværet blodpøl hjemme på stuegulvet, som han sagde med hovedet sagte nikkende, nikkende til ingen egentligt, alt var gået galt, venner og familie døde, han blev skilt fordi han havde været en nar, en nar der bildte sig selv noget ind, og som ikke kunne finde ud af at bede hans kærlighed om hjælp når han nu havde brug for det, han tabte en stor retssag, han mistede sin hund, tillige blev han ramt af to alvorlige sygdomme samtidigt, han talte med grødet stemme om tabt og vundet og tabt kærlighed, om hans kamp, for at vende tilbage til livet, ud af det sorte hul, hans kamp med at komme oven på igen, at tro på kærlighed og alt det gode.

Han talte mens han engang imellem tog en tår af den flaske vodka han havde i hånden, og røg den ene cigaret efter den anden, alle stoppede med hvad de nu talte om og lyttede til ham, en sådan historie skal man lytte til, han kiggede ind i bålet med et tomt blik mens han talte, vi kendte alle hans historie, ingen havde dårlig samvittighed, for alle havde været der for ham i hans sværeste stund, men vi elsker alle hinanden og han havde, og har stadigt alles medfølelse, for han har gået mere igennem end alle andre ville have overlevet, og det var da også tæt på at gå galt, men han er svækket, han var engang den stærkeste, nu er han en skygge af sig selv, han fortalte at han nogle morgener ikke viste om han var blevet sindssyg i løbet af natten, nogle dage flød grænserne mellem galskab og fornuft som mælk og blod der løber sammen i en vask, så meget drev hans sorg ham ud, men han skræmte mig da han sagde med tyk stemme, at han havde siddet oppe om natten og ikke kunnet sove, mens han igen og igen havde sagt til sig selv "jeg bliver sindssyg", igen og igen mens han rokkede frem og tilbage, og rent faktisk er vi bange for at til næste år, er han en af de tågede skikkelse i vores kreds om bålet.

 I don't know what you're looking for
you haven't found it baby, that's for sure
You rip me up and spread me all around
in the dust of the deed of time

And this is not a case of lust, you see
it's not a matter of you versus of me
It's fine the way you want me on your own
but in the end it's always me alone

And I'm losing my favourite game
you're losing your mind again
I'm losing my baby
losing my favourite game

I only know what I've been working for
another you so I could love you more
I really thought that I could take you there
but my experiment is not getting us anywhere

I had a vision I could turn you right
a stupid mission and a lethal fight
I should have seen it when my hope was new
my heart is black and my body is blue

Og det vil naturligvis gøre os kede af det, men man vælger selv om man vil være her mere, livet har den fordel at man selv kan sige stop, det accepterer vi, men vi vil have retten til at prøve at overtale vedkommende, og hvis vi ikke kan det, vil vi have lov at sige farvel, mens jeg kiggede på min ven gennem så mange år, tror jeg at jeg kunne se ham blive utydeligere, jeg ved ikke om det var sprutten, eller om han bare gled væk, men det var nu så sent på natten at der var bælgravende mørkt, og der var kun bålet som brændte lavt, min ven var blevet tavs, han sad og kiggede med at tomt blik ind i ilden, jeg kunne se han var tom, jeg rejste mig og satte mig over ved siden af ham, en arm om hans skulder, og en cigaret i munden, nu så jeg at han græd, en lydløs skræmmende gråd, han drejede hovedet og kiggede på mig, de andre græd også lidt, selv de uforløste sjæle græd, han kiggede på mig, og sagde noget til mig, som vi alle har lovet at holde for os selv indtil han er død, jeg mærkede en tåre trille ned af kinden, for lige der gik det op for mig at vi alle var levende døde, min sjæl er også død, jeg efterlod den en nytårs aften i 2012, mens jeg sad med ryggen til den jeg egentligt elskede, men som jeg var gledet fra, den aften var der også to venner tilstede, og de to venner elsker jeg meget højt, men hvad gør man ved det? hvad gør man ved at ens sjæl fordamper i sorg og tyngde?, kan man vinde den igen?

For et par md. siden var jeg til en fest hos et par jeg holder uendeligt meget af, de har stået ved min side altid, da jeg var helt nede hjalp de mig, de er nogle utroligt søde mennesker, og det var også dem jeg havde, og har dårlig samvittighed overfor, for det var dem jeg løj overfor den dag jeg prøvede at begå selvmord, men til den her fest var en kvinde tilstede, en kvinde jeg har elsket i mange år, i de år, var personen mit et og alt i så mange år, og selvfølgelig har hun ikke forladt mit hjerte, det kan ikke lade sig gøre, man kan aldrig komplet udelukke et menneske du har elsket så højt,  jeg vil altid vil have en følelse for hende, men personen og jeg talte slet ikke sammen til festen, jeg vil gerne indrømme at jeg ikke kunne få mig selv til at gå over til hende, jeg turde ikke, jeg er en kujon på nogle punkter, og det her er så en af dem, på den anden side, hun kom heller ikke til mig, og til sidste blev situationen simpelthen for akavet, og jeg gik min vej, min ven fulgte mig ud, og da jeg stod ved døren sagde han:

"Jeg er glad for at du kom,

 jeg ved hvor svært det er for dig,

 men det betød rigtigt meget for os begge"

Og det betød også meget for mig selv!

Da jeg gik ud i den regnfyldte nat, rygende på min sidste cigaret, var jeg splittet mellem to følelser, jeg var uendeligt trist, på den anden side var jeg glad over at jeg var kommet, og til min ven :

Du er en ener! jeg ved godt vi ikke ser hinanden hver dag, men vi er bedste venner alligevel, for jeg elsker dig som en bror, du har altid været der for mig, og jeg vil altid være der for dig!

 Jeg gik hjem og kiggede på billeder, og faldt over det her

fra OL byen 1984, taget i 1997

Mens jeg sad derhjemme og kiggede på billeder, mens jeg røg endeløse rækker af cigaretter, kørte der en film inden i mit hoved, filmen kører stadigt på autosløjfe, i filmen er der en ung mand, der smutter fra et bryllup ud på natten, han er glad, det har været en god dag, han har været til sin bedste vens bryllup, men det er ikke derfor han er så glad...eller jo...det er det også!

Han er klædt i et pænt jakkesæt, han skråner over Borgergade og prajer en taxa, kort efter ankommer han til en anden fest, det er sent om natten, men han skal mødes med en person til festen, det var næsten vigtigere end brylluppet, fremme til festen hilser han på de sidste deltagere, de sidste der kan stå på benene, han hilser på den person han er kommet for at møde, de kigger på hinanden, smiler til hinanden, ingen vil tage det første skridt hen mod den anden, til sidst gør en af dem, filmen viser ikke hvem, men de tager hinanden i hånden, smiler endnu mere, de vender sig om, og går hen af en gang, de har ikke øjne for andet end hinanden, det er stor kærlighed vi ser her, den største og reneste kærlighed! begyndelsen på noget smukt, ude på gaden aftaler de at de skal tage hjem til den unge fyr i jakkesættet, de går over gaden, hånd i hånd for at tage en taxa, ....ingen af dem ser natbussen, der tromler dem ned som om de var lavet af papir.

Give me a whisper
And give me a sigh
Give me a kiss before you
tell me goodbye
Don't you take it so hard now
And please don't take it so bad
I'll still be thinkin' of you
And the times we had...baby

Den film ser jeg hver nat, nogen gange er forgår den i byen, andre gange hjemme hos mig selv, men for det meste forgår den på Frederiksberg

What goes around comes back around

There was a time I thought that you did everything right
No lies, no wrong
Boy, I must've been out of my mind
So when I think of the time that I almost loved you
You showed your ass and I, I saw the real you

Thank God you blew it
I thank God I dodged the bullet

I'm so over you
So, baby, good lookin' out

I won't let you back
I'm so through with that
'Cause honestly you turned out to be the (best thing I never had) And I'm gonna always be the (best thing you never had)
Oh yeah, I bet it sucks to be you right now

So sad, you're hurt
Boohoo, oh, did you expect me to care?
You don't deserve my tears
I guess that's why they ain't there

I know you want me back
It's time to face the facts
That I'm the one that's got away
Lord knows that it would take another place, another time Another world, another life
Thank God I found the good in goodbye

I used to want you so bad
I'm so through with that
'Cause honestly you turned out to be the (best thing I never had)