Kære Birke og Glemming, jeg håber at i havde en hed bryllupsnat
Selvom det moderne liv i høj grad udfordrer det livslange parforhold, har
de fleste danskere stadig en drøm om at blive gift med den eneste ene. Men at
leve i et livslangt ægteskab kræver, at man plejer sit parforhold med samme
omhu, som det moderne menneske dyrker sig selv
Flere tusinde danskere siger hvert år ja til hinanden og ja til et liv
sammen i medgang og modgang.
Det på trods af at ægteskabet igennem de seneste år har udvist en række
alvorlige sygdomssymptomer.
Skilsmissetallene stiger, færre og færre bliver gift, Men hvis ægteskabet
som samfundsinstitution er så ilde tilredt, hvorfor har halvdelen af alle
voksne danskere så alligevel en vielsesattest?
”Vi gifter os, fordi vi ikke er skabt til at være alene,” lyder Pernille
Østrems svar.
Som præst i Stefanskirken på Nørrebro i København vier hun en lille bid
af de knap 30.000 danskere, der hvert år vælger at blive gift.
”For livet giver først mening, når vi kan dele det med en anden. Når vi
rækker ud efter andre, og de rækker ud efter os.”
Ifølge præsten har alle mennesker en længsel efter at blive elsket og
indgå i et fællesskab, og ved at blive viet skaber man en fælles historie og
konsoliderer sit forhold overfor familie og venner.
For ikke så længe siden, kom min kammerat grinende hjem til mig, han
fortalte at vores fælles eks. nu var blevet gift, indledningsvis undrede jeg
mig, da hun det meste af den tid, jeg var sammen med hende, havde afvist
ægteskab, selv parforhold, da Min kammerat fortalte historien om Brike der
havde giftet sig med hendes døende onkel på 91år, som på hans dødsleje knap nok var ved bevidsthed for at få fat i hans penge, så gik der en prås op
for mig.
Det fik vi et langt og godt grin over, Birkes anløbne moral og etiske sans
har længe været en kendt sag, men her skraber hun virkeligt bunden, men sjovt
er det, gad vide om facaden kan holde til at hendes venner finder ud af det?
Jeg er bare så glad for at jeg endeligt er sluppet for hende, det er over
1,5år siden jeg sidst så hende, og det har været en god tid i de halvandet år
, hver gang jeg
hører Foo Figthers, kommer jeg uvilkårligt til at tænke på det
"forhold" jeg havde til verdens mest modbydelige menneske-
“One last thing
before I quit
I never wanted any more than I could fit into my head
I still remember every single word you said
And all the shit that somehow came along with it
Still there's one thing that comforts me
Since I was always caged and now I'm free
Don't wanna be your monkey wrench
One more indecent accident
I'd rather leave than suffer this
I'll never be your monkey wrench”
Jeg kommer i Helvede. Du ved det, og jeg ved det. Men jeg er ganske
sikker på, at det ikke kommer til at være en William Blake version af helvede.
Der vil ikke være nogen evig ild, brændende svovl søer, tre-hovede hunde
eller have af angrende syndere. Der vil ikke være dæmoner eller
tortur-sessioner eller dialogrunder runder med Pol Pot og Hitler. Nej, mit
helvede vil næsten helt sikkert finde sted i et vinduesløst kælderrum, der er
begravet dybt i purgatoriske net. Loftet og væggene vil være malat i en
forrygende institutionel lortebrun. Jeg vil være i midten af rummet på et vådt cementgulv, gaffa tapet til en defekt
liggestol, med gamle Victrola-øretelfoner på hovedet.
Og jeg vil sidde der. For evigt.
Lyttende til Loveshop og Volbeat.
I utallige årtusinder.
Jeg er slet ikke i tvivl skæbne tilgår mig, jeg ved at jeg fortjener det.
Hovedsagelig fordi jeg har en dyb og utilgivelig fejl. En personlighedsfejl. Et
gabende og ofte saltet følelsesmæssigt sår: Siden jeg fyldte 11 og arvede min
onkels led Zeppelin album, har jeg har elsket musik så det udelukkede alt
andet, jeg har været en utilgivende
vinyl nørd. En kedelig mix-tape fanatiker.
Af en eller anden grund synes jeg bare at hade visse bands mere viseralt end
normale mennesker.
-Og de ved det, derfor vil mit helvede bestå af ovenstående:
Der vil kun være lyden.
Den konstante, kvalmefremkaldende dumbe lyd.
Af ren gengældelse
Love Shop og Volbeat er de to værste bands i historien.
“One last thing
before I quit
I never wanted any more than I could fit into my head
I still remember every single word you said
And all the shit that somehow came along with it
Still there's one thing that comforts me
Since I was always caged and now I'm free
Don't wanna be your monkey wrench
One more indecent accident
I'd rather leave than suffer this
I'll never be your monkey wrench”
I never wanted any more than I could fit into my head
I still remember every single word you said
And all the shit that somehow came along with it
Still there's one thing that comforts me
Since I was always caged and now I'm free
Don't wanna be your monkey wrench
One more indecent accident
I'd rather leave than suffer this
I'll never be your monkey wrench”
Jeg kommer i Helvede. Du ved det, og jeg ved det. Men jeg er ganske
sikker på, at det ikke kommer til at være en William Blake version af helvede.
Der vil ikke være nogen evig ild, brændende svovl søer, tre-hovede hunde
eller have af angrende syndere. Der vil ikke være dæmoner eller
tortur-sessioner eller dialogrunder runder med Pol Pot og Hitler. Nej, mit
helvede vil næsten helt sikkert finde sted i et vinduesløst kælderrum, der er
begravet dybt i purgatoriske net. Loftet og væggene vil være malat i en
forrygende institutionel lortebrun. Jeg vil være i midten af rummet på et vådt cementgulv, gaffa tapet til en defekt
liggestol, med gamle Victrola-øretelfoner på hovedet.
Og jeg vil sidde der. For evigt.
Lyttende til Loveshop og Volbeat.
I utallige årtusinder.
Jeg er slet ikke i tvivl skæbne tilgår mig, jeg ved at jeg fortjener det. Hovedsagelig fordi jeg har en dyb og utilgivelig fejl. En personlighedsfejl. Et gabende og ofte saltet følelsesmæssigt sår: Siden jeg fyldte 11 og arvede min onkels led Zeppelin album, har jeg har elsket musik så det udelukkede alt andet, jeg har været en utilgivende vinyl nørd. En kedelig mix-tape fanatiker.
Af en eller anden grund synes jeg bare at hade visse bands mere viseralt end normale mennesker.
Og jeg vil sidde der. For evigt.
Lyttende til Loveshop og Volbeat.
I utallige årtusinder.
Jeg er slet ikke i tvivl skæbne tilgår mig, jeg ved at jeg fortjener det. Hovedsagelig fordi jeg har en dyb og utilgivelig fejl. En personlighedsfejl. Et gabende og ofte saltet følelsesmæssigt sår: Siden jeg fyldte 11 og arvede min onkels led Zeppelin album, har jeg har elsket musik så det udelukkede alt andet, jeg har været en utilgivende vinyl nørd. En kedelig mix-tape fanatiker.
Af en eller anden grund synes jeg bare at hade visse bands mere viseralt end normale mennesker.
-Og de ved det, derfor vil mit helvede bestå af ovenstående:
Der vil kun være lyden.
Den konstante, kvalmefremkaldende dumbe lyd.
Af ren gengældelse
Der vil kun være lyden.
Den konstante, kvalmefremkaldende dumbe lyd.
Af ren gengældelse
Love Shop og Volbeat er de to værste bands i historien.


